En af popmusikken absolut største og mest skinnende stjerner de sidste 20 år må uden tvivl være Britney Spears som bragede ind på scenen i slutningen af halvfemserne.
Hun brød for alvor igennem lydmuren i 1999 med monsterhittet, Baby One More Time, som på rekordtid fik alverdens teenagepiger til, at skråle med samtidigt som de ønskede at kopiere hendes stil ned til mindste detalje. Teenagedrengene skrålede måske ikke på samme måde med på hendes musik. Til gengæld havde de næsten hundrede procent sikkert en eller flere plakater med hende, som de i hemmelighed sad og fantaserede til. Hun var prototypen på den
ærkeamerikanske drømmepige. Britney Spears havde en umiddelbar appel, som skinnede igennem fra allerførste gang man kom i forbindelse med hendes musik. Hendes uskyldsrene image ramte også en note hos mange forældre især i det kristne USA, som følte at hun var en bedre rollemodel end så mange andre af tidens stjerner.
Dette image kom ikke til, at holde længe, da Britney i 00’erne kom ind i en kæmpe stribe af skandaler, der for altid ødelagde hendes uskyldsrene image, som prinsessen af tyggegummi pop. Mange havde efter hendes store nedsmeltning i 2007, hvor hun bl.a. endte med, at klippe håret af sig selv spået hende ude af musikken, men hun formåede at vende tilbage.
