En anden af de helt store stjerner på popmusikkens himmel må uden tvivl være Christina Aguilera, som fik sit helt store gennembrud med sangen Genie in a Bottle.
Som nævnt ovenover, så fik Christina Aguilera sit helt store kommercielle gennembrud med sangen Genie in a Bottle. Genie in a Bottle udkom i 1999. Altså samme år, som Britney Spears opnåede stor succes med sin debutsingle Baby One More Time.
Christina Aguilera og Britney Spears blev med det samme udpeget som popscenens to største rivaler. De kæmpede begge til en vis grad om det samme publikum, men Christina Aguilera havde allerede fra den spæde begyndelse et mere modigt og sexet udtryk end den uskyldsrene Britney Spears. Det bærer hendes debutsingle Genie in a Bottle også tydeligt præg af, da den er fyldt med hentydninger til sex. Der var derudover også den store forskel på Christina og Britney, Christina ifølge mange kendere rent faktisk kunne synge andet end tyggegummipop. Hun er i besiddelse af en kæmpestor stemme, som faktisk spænder over intet mindre end 4 hele oktaver. Så på den måde adskilte hun sig helt klart fra mange af de andre teenage-popstjerner, der måske ikke havde ligeså stor kvalitet i vokalen.
Christina Aguilera formåede derfor hurtigt, at adskille sig endnu mere fra de andre popstjernepiger, som kom frem i slutningen af halvfemserne. Det var ud over Britney Spears bl.a. Mandy Moore og Jessica Simpson. Men den helt store forskel blev for alvor tydelig i 2002, hvor Christina Aguilera udgav albummet, Stripped. Fra dette album kom nemlig singlen Dirrty, som skabte ramaskrig i musikverdenen, da den var fyldt med kraftige seksuelle referencer, og i det hele taget et sprog, som ikke var helt børnevenligt for, at sige det mildt. I videoen til denne single gjorde Christina Aguilera også fuldstændigt op med det pæne pige-image, som der stadig var en del indflydelsesrige personer i musikbranchen, som gerne ville have hende til, at passe ind under. Dette gjorde hun bl.a. ved, at være ekstremt udfordrende klædt, og udføre en masse kraftigt seksualiserede bevægelser i hendes dans. Christina har selv udtalt, at hun brugte videoen, til at distancere sig så langt som muligt fra det billede af den pæne pige, som hun følte at mange gerne ville have hende til, at passe i, og som hun ikke følte var en ægte repræsentation af hvem hun egentlig var som person.
I de senere år er Christina Aguilera især blevet kendt for hendes rolle, som dommer og mentor i talentkonkurrencen, the Voice på amerikansk TV. Hun har to børn, og er forlovet med Matthew Rutler, som hun har dannet par med siden 2010.