Der er ikke mange i den vestlige verden, der ikke kender Celine Dions navn eller noget af hendes musik. Netop musik har været en del af hele den nu 53-årige sangers liv, der voksede op i en familie med i alt 14 børn, som alle delte en passion for musik.
De spæde start
Sammen med sine søskende og forældre afholdt de koncerter i det område, hvor Celine Dion voksede op i Canada. Tidligt bemærkede hendes mor, at hun havde et helt særligt talent.
Allerede som 12-årig skrev Celine Dion sin første sang sammen med sin mor og en af hendes brødre. Hendes mor indsendte et kassettebånd til en manager af et familieidol, der skulle ende med at blive startskuddet for Celine Dions karriere som sanger.
Første optræden og album
Den 19. juni 1981 sang Celine Dion i fjernsynet i et talkshow, da hun var blot 13 år gammel, for første gang. Ingen havde forestillet sig, den karriere, der ventede, selvom alle var overbeviste om, at hun ville nå langt. Allerede året efter vandt hun en guldmedalje i en sangfestival i Tokyo, og hernæst havde hun sin første optræden i fransk fjernsyn. I 1985 havde hun en stor tour, hvorefter hun tog en pause fra liveoptrædener i 18 måneder. Det var et sats at holde en pause så tidligt i karrieren, men tiden blev benyttet fornuftigt til at forfine hendes engelskkundskaber og udgive et album. Man kan sige, hun officielt gik fra at være barnestjerne til en seriøs og ambitiøs sanger i denne periode.
Karrieren har siden taget fart
Siden da har Celine Dions karriere ikke stået stille, da hun har vundet adskillige konkurrencer og priser og udgivet mange albums efterfølgende. Hendes sange på både fransk og engelsk har givet hende fans over hele kloden, og hun har tilmed sunget adskillige temasange for blandt andet Walt Disney. Særligt “My Heart Will Go On” fra filmen Titanic er formentlig en af hendes mest ikoniske og berømte sange.