Jay Z

Jay Z

Selvom han i dag nok er mindst ligeså kendt for sit ægteskab med Beyoncé, som for sin musik, så er der ikke en tvivl om, at Jay Z er en af de allerstørste stjerner inden for hiphop og RnB-musik, som verden nogensinde har set.

Jay Z har solgt over 50 millioner eksemplarer af sine plader over hele verden, og har samtidigt modtaget intet mindre end 21 Grammy awards for sine sange, hvilket i sig selv er et stærkt eksempel hvor stor og indflydelsesrig artist han faktisk er.

Ud over sin musikkarriere har Jay Z været involveret i flere andre projekter. Bl.a. har han været direktør for det store pladeselskab Def Jam Records. Ligesom han har været med til, at starte pladeselskabet Roc-A-Fella Records og tøjmærket Rocawear. I dag ejer han en sportsbar.

Jaz Z giftede sig i 2008 med sangerinden Beyoncé Knowles som er kendt fra gruppen Destinys Child. Jay Z og Beoncé har 3 børn sammen. Datteren Blue Ivy, som kom til verden i 2012 og tvillingerne Rumi og Sir, som kom til verden i 2017.

Jay Z’s rigtige navn er Shawn Corey Carter. Han blev født i 1969 i New York City.